Din Homøopat
Lidt om mig

Hej – jeg hedder Janet.

Mit liv er vævet sammen af mange forskellige tråde: Jeg er født i Canada, har en engelsk far, en dansk mor og to brødre. Jeg har boet i udlandet af flere omgange – og jeg elsker at rejse. Jeg føler mig dansk – og meget andet. Sammen med min familie har jeg i dag base i Brande.

Min interesse for alternativ sundheds-behandling startede tidligt, da jeg oplevede, hvordan homøopati hjalp mig af med tilbagevendende blærebetændelser. Noget utallige behandlinger med antibiotika ikke havde kunnet.

Senere har jeg som mor personligt oplevet de store udfordringer, kvinder med en ADHD-diagnose står overfor. Min datter blev først diagnosticeret i 20'erne, og jeg forstår fuldt ud, hvor svært det kan være med symptomer, der ofte overses på grund af forskellene i, hvordan ADHD viser sig hos piger.

Især kvinders sundhed og velvære ligger mit hjerte nær.

Alt for ofte giver kvinder med glæde meget mere, end de tager imod. De stiller sig måske tilfredse med et under-middel energi-niveau. De accepterer måske ømhed og smerter som det nye normale. De nedtoner måske symptomer og tror efterhånden, at det ikke kan blive bedre.

Jeg brænder for at hjælpe kvinder med at opleve styrken og kraften i en sund krop og et højt velvære. Når helbredet ikke er i top, hæmmer det vores evne til at mærke og udleve vores kvindelige styrke og potentiale fuldt ud. Det påvirker også dem, der er tættest på... så når jeg hjælper en kvinde gennem mine behandlinger, hjælper jeg ofte hele familien.

Jeg elsker at gå i dybden og udforske årsagen bag typiske symptomer, der har det med at spænde ben for kvinders sundhed og velvære. Jeg ved, at en naturlig tilgang til psykisk og biokemisk sundhed - blandt andet hormonbalance og ADHD - kan gøre en verden til forskel for din livskvalitet!

Min værktøjskasse er mangfoldig

Og jeg anvender bl.a. homøopati, laboratorie-tests, naturopati og funktionel medicin, når jeg identificerer de egentlige årsager til de symptomer, du oplever.

Behandlingen er tilpasset lige præcis dine behov – uanset om du har brug for homøopatiske remedier, detox, laboratorietest eller en personligt tilpasset kost- og kosttilskuds-plan.

Jeg er uddannet klassisk homøopat fra Allen College of Homeopathy i England og Health Mentor hos Curra-me i Danmark.

Med en baggrund som laborant og videre uddannelser inden for ledelse, mere end 25 års erfaring fra forskellige forsknings-, salgs- og lederroller i det private life-science erhvervsliv i Danmark og Sydafrika, tilbyder jeg en unik tilgang, der integrerer holistiske sundhedspraksisser med coaching og praktiske livsstrategier.

Jeg er registreret hos The Society of Homeopaths in UK, medlem af Forenede Natur Medicinere og RAB registreret behandler i Danmark, og forpligtet til at opretholde de højeste standarder af etik og kvalitet i min praksis.